| Underviseren | Forplejning | Overnatning | Stedet | Området | Transport |
Naturlig graviditet
Parweekend – i kærlighedens og kroppens rytme
En sanselig og styrkende oplevelse for jer, der længes efter at blive forældre
At ønske sig et barn og vente på det rette tidspunkt kan vække både længsel og sårbarhed. Denne weekend er skabt som et kærligt åndehul for jer, der ønsker at møde rejsen mod naturlig graviditet med mere balance, nærhed og støtte til både krop og sind.
Køb jeres plads her – én billet gælder for to personer.
I smukke omgivelser på Langeland inviteres I til to dage med fordybelse, ro og ny viden – både om kroppen, cyklus og fertilitet, og om kærligheden mellem jer som par.
Forløbet ledes af phytoterapeut Sindie Kjær Pedersen, specialist i medicinske planter, og gynækolog og parterapeut Lasse Raaberg, der begge arbejder holistisk med fertilitet, krop og psyke.
Gennem fælles oplæg, urtevandring, intime samtaler og praksisformer får I støtte til at genfinde ro, åbne jer for nydelse og bringe harmoni ind i både krop og relation. Fokus er, hvordan kvinden og manden hver især – og sammen – kan styrke deres naturlige fertilitet og blive et par i levende balance.
Kurset rummer både indsigt i hormoner, cyklus og ernæring – og skaber samtidig plads til kærlighed, nærvær og samvær i trygge rammer.
Et fertilitetskursus for jer, der søger naturlig støtte til at blive gravide – gennem både krop, kost og kærlighed.
Højdepunkter fra weekenden:
Indsigt i naturlig fertilitet, hormoner og urter
Én-til-én samtaler med Sindie og Lasse
Intimterapi med fokus på kærlighed og kontakt
Trygt fællesskab med andre i samme livsfase
Medicinsk urtevandring og en plantegave med hjem
Kurset finder sted i de rolige og naturskønne omgivelser ved centeret Tranekær – med tid til nærvær, god mad og genopladning.
Et fertilitetskursus på Langeland for jer, der ønsker at skabe rum for nyt liv – i kærlighedens rytme.
OM UNDERVISERNE
Sindie Kjær Pedersen
Sindie er phytoterapeut med speciale i medicinske planter og har mange års erfaring i at støtte mennesker med både fysiske og følelsesmæssige ubalancer. Hun er også uddannet life coach og underviser med en særlig evne til at skabe trygge, nærende rum for udvikling. Sindie forener urtemedicinens ældgamle visdom med moderne indsigt og kropsligt nærvær.
Lasse Raaberg
Lasse er uddannet gynækolog, fødselslæge, psykoterapeut (MPF) og sexolog. Han har i mange år arbejdet både på offentlige hospitaler og i privat praksis, og møder hver enkelt med respekt for både krop og sjæl. Med sit rolige og empatiske nærvær skaber Lasse et trygt rum, hvor ærlige samtaler og følelsesmæssig fordybelse kan finde sted.
Weekenden er en tid til at finde hinanden igen, styrke kærligheden og mærke nyt håb spirer.
Hvad får I ud af weekenden?
Viden om naturlig fertilitet og kroppens cyklus
Inspiration til kost, urter og livsstil der støtter graviditet
Indsigt i jeres kærlighedsrelation og kommunikative mønstre
En pause fra hverdagen til at finde hinanden igen
Tryg sparring med fagpersoner der favner både krop og psyke
Nærvær, ro og glæden ved at skabe plads til nyt liv
Max 4 par – for jer, der ønsker et intimt og trygt rum med plads til dybde og forandring.
Pladserne er få, og weekenden fyldes hurtigt. Tilmeld jer i god tid, hvis I mærker, at det kalder.
Dato: 13.–14. september 2025
Pris: 7.940 kr. pr. par
Booking
Kontakt Sindie direkte:
61 65 63 79
info@urtekraft.dk
FORPLEJNING
Sukkerfabrikkens personale sørger for at forkæle os med fuld forplejning. Økologisk, sundt, nærende, mættende, lækkert og hjemmelavet både morgen, middag og aften – Ligesom der vil være te, kaffe ad libitum alle dage.
Køkkenet tager selvfølgelig hensyn til allergener. Hvis der er noget, noterer du det bare ved billetbestillingen.
Derudover kan der tilkøbes snack og drikkevarer i caféen.
OVERNATNING
Hvert par får et hyggeligt dobbeltværelse på Sukkerfabrikken.
Der er også mulighed for enkeltværelser, hvis I ønsker det.
STEDET
Sukkerfabrikken er en historisk bygning i Tranekær, som emmer af god stemning med en hjemlig atmosfære. Der er hyggelige stuer, værelser og gode rum til at arbejde i. Sukkerfabrikken af omgivet af en skøn park med sø og skovbryn, så der er gode muligheder for at finde sig en hyggekrog – både inde og ude.
OMRÅDET
Tranekær Slot ligger lige om hjørnet. Hele slotsbyen er fredet og fremstår som en historisk oplevelse. Omkring slottet ligger en stor sø med en badebro, lige ved den charmerende gamle tepavillon. Desuden er der kun 2 km til stranden, hvis du er til en morgendukkert i havet. Området har en fantastisk smuk natur og skoven starter direkte i vores have.
TICKON
Der er mulighed for at besøge TICKON parken omkring slottet - Tranekær internationale center for kunst og natur. Til en inspirerende vandring i naturens elementer. Parken er fuld af rå natur, sjældne træer og skulpturer af naturmaterialer på et højt internationalt plan.
MEDICINHAVERNE
Ligesom der er mulighed for at besøge Medicinhaverne - Nordeuropas største samling af medicinske planter. Som er nabo til centeret.
TRANSPORT:
- Bil: Der er gratis parkering og god plads på området omkring Adamas centeret. Der er offentlige ladestandere til elbiler i 3 minutters gå-afstand.
- FlixBus kører til Rudkøbing på Langeland. Herfra kører Fynbus til Tranekær Slot.
- DSB: Togene kører til Svendborg. Herfra kører bussen til Tranekær Slot.
- Bus: Fynbus kører direkte til Tranekær og stopper 100 meter fra Adamas centeret. Stoppestedet hedder Tranekær Slot
- Samkørsel: Vi opretter desuden en lukket facebook gruppe for deltagere ved hvert arrangement, med mulighed for at arrangere samkørsel.
Rejseplanen: Se mere på rejseplanen
Rutevejledning: Find vej med Google maps
Adresse: Adamas Center - Slotsgade 76 - 5953 Tranekær - Langeland