ADAMAS CENTER
LANGELAND

Adamas er et center for kreativitet, spiritualitet og personlig udvikling på Langeland.

Bevidsthed

Centeret på Langeland handler om bevidsthed og ligeværdighed. Det er et tilbud, til dig som ønsker, at kontakte din spirituelle side gennem indsigt, kreativitet og spiritualitet.

Vi trækker på de 8 åndelige principper; kærlighed, ærlighed, nærvær, ydmyghed, tilgivelse, mod, tillid og fornyelse. Vores fokus er på den nye tids spiritualitet, med bevidstheden omkring Anima & Animus. Balancen mellem de maskuline og de feminine egenskaber som vi alle besidder.

Udgangspunktet er der hvor du er - og derfra støtter vi ærligt og kærligt. Sammen skaber vi rum til fordybelse og ro. Her i naturen på Langeland er der plads til at lege. Finde dit indre barn frem, udforske dig selv i både den lyse og mørke side, hvor både glæden og sorgen har sin bolig. I mødet med naturen, kan du mærke og forstå de dybere lag, man som menneske skal gennemgå på livets rejse.

Vi ønsker at bidrage til en bevidst verden, der åbner til fornyelse og skabelse.

Vision

Vores rejse på Adamas Center er en udforskning af den lodrette akse, der forbinder himmel og jord, ånd og materie.

Der er mulighed for, at dykke dybt ned i psykens ubevidste lag. Vi trækker på naturens kræfter, til at forstå og forbinde os med den åndelige spirituelle dimension, for at opnå højere bevidsthed.

Udviklingen handler om forståelsen for, at finde stabiliteten, til at stå fast og bruge styrken nedefra - til at holde dig selv oppe og vokse videre. Forbinde dig med den spirituelle energi og udvikle dig.

Procesarbejde er livgivende, rensende og frugtbar. Samtidig får du den bedste støtte, til at flytte energien derhen, hvor den skal bruges.

Adam Mads Heindorf

Adamas centeret er grundlagt af Adam Mads Heindorf, som også er leder af stedet. Han arbejder desuden som guldsmed og spirituel kanal for sjælsbilleder. Adam har en spirituel tilgang til livet - der handler om bevidsthed gennem procesarbejde.

Sukkerfabrikken

Den gamle sukkerfabrik i Tranekær på Langeland, som rummer det spirituelle udviklingscenter, er et familieprojekt, der startede tilbage i 2004. Den historie kan du se mere om på linket her.

Tranekær

Bygningen ligger i slotsbyen Tranekær på Langeland. På den ene side af grunden ligger slottet og TICKON parken med naturkunst. På den anden side starter den charmerende gamle landsby. På den tredje side starter skoven med direkte adgang fra haven - og på den fjerde side ligger medicinhaverne, som er nordeuropas største samling af medicinske planter.

Navnet Adamas

Adamas betyder Diamant

Vi bærer alle i os vores egen unikke sjælsdiamant. Fra den uslebne sjæl til den skinnende sjæl.
I spiritualitetens tjeneste vil vil vi i fremtiden stå som rene sjælsdiamanter.

Tibetansk tantrisk buddhisme kaldes også diamantvejen og er en af grundstenene i Adamas centeret