KÆRLIG FESTIVAL

PRAKTISK 

Alt det praktiske om KÆRLIG Tantra Festival 2025

Hvornår:
Se datoer lige HER
Se tidspunkter for check-ind mm. lige HER

Hvor:
Adamas Center
- Trias - Sukkerfabrikken
Slotsgade 76
5953 Tranekær
Langeland

Sprog:
Undervisningen foregår på både dansk og engelsk.
- Fælles samlingerne for hele gruppen foregår på engelsk.
- Der vil altid være minimum en workshop på dansk og en på engelsk at vælge imellem samtidig.

Overnatning

Som deltager har du automatisk en teltplads med adgang til toilet og bad. Hvis du ønsker lidt mere komfort, er der mulighed for at tilkøbe et værelse – enkelt, dobbelt eller sovesal – alt efter behov og temperament.

Giv dig selv en blid og tryg base under festivalen med overnatning i smukke omgivelser tæt på naturen og festivalens hjerte. Når du bor her, bliver det nemt at finde ro mellem dagens indtryk og vågne op i fællesskabet.

Herunder kan du gå på opdagelse i de bygninger, hvor det er muligt at booke værelser.

Klik på den bygning, du er interesseret i, for at læse mere og sikre din plads.

Transport:

- Bil: Der er gratis parkering og god plads på området omkring Adamas centeret. Der er offentlige ladestandere til elbiler i 3 minutters gå-afstand.
- FlixBus kører til Rudkøbing på Langeland. Herfra kører Fynbus til Tranekær Slot.
- DSB: Togene kører til Svendborg. Herfra kører bussen til Tranekær Slot.
- Bus: Fynbus kører direkte til Tranekær og stopper 100 meter fra Adamas centeret. Stoppestedet hedder Tranekær Slot

Rejseplanen: Se mere på rejseplanen

Rutevejledning: Find vej med Google maps


Vi anbefaler:

KÆRLIG Bussen

Hop ombord – og lad magien begynde allerede på vejen 🌈

Gør din rejse til KÆRLIG Festival til en del af oplevelsen med KÆRLIG Bussen – en hyggelig og bekvem bustur fra København direkte til festivalens hjerte i Tranekær.

Turen starter ved Hovedbanegården og gør stop flere steder på Sjælland og Fyn, så du nemt kan stige på undervejs. Når festivalen er slut, kører bussen dig samme vej trygt tilbage til København.

Som noget helt særligt bliver KÆRLIG Bussen guidet af vores elskede underviser Thomas Dehn, der med sin varme energi og finurlige humor skaber en nærværende og kærlig stemning hele vejen. Glæd dig til en sjov, hjertevarm og inspirerende bustur – med plads til både grin, samtaler og ro.

Hvorfor vælge KÆRLIG Bussen?
✨ Mød nye venner undervejs
🎶 Start festivalen med fællesskab, sang og smil
🧘 Ankom afslappet og klar til oplevelser
🚐 Direkte til check-in – helt uden transportbesvær
🌍 Et bæredygtigt og fællesskabsstøttende valg

Bestil din billet nu – og tag med på en rejse fuld af hjerte, fællesskab og nærvær – både ud og hjem.

KÆRLIG Bussen - FRA Sjælland og Fyn - TIL Langeland
fra 155,00 kr.
KÆRLIG Bussen - FRA Langeland - TIL Sjælland og Fyn
fra 155,00 kr.

Internet

Der er ikke wi-fi på selve Sukkerfabrikken. Der er wi-fi i det hvide hus, som kan benyttes til at tjekke e-mail, men ikke som er egnet til streaming eller lignende. Vi er i naturen på en lille ø, hvor der knap er mobilt internet - Det ser vi som en gave og opfordrer til at lade mobilerne blive hjemme for at kunne glemme omverdenen og være tilstede i nuet på festivalen.

Behandlinger

Der er et behandlerrum på festivalen, til f.eks. massage, healing og andre sessioner. Hvor det er muligt at booke sessioner under festivalen. Oversigten for behandlere og priser ser du på stedet - Hvor du også booker og afregner direkte med dem.
(Ønsker du selv at byde ind med behandlinger, kan du sende en ansøgning lige her.)

Andet

Forplejning
Billetten inkluderer forplejning morgen, middag og aften. Maden er økologisk, vegetarisk, sundt, nærende og mættende. Køkkenet tager også hensyn til allergener.
Derudover kan der tilkøbes snack og drikkevarer i caféen. Cafeen modtager mobilepay, visa/dankort og kontanter.

Deltagere
Der er plads til 150 personer på festivalen.

Niveau
Du behøver ingen erfaring for at deltage. Der vil være workshops for både begyndere og øvede.

Pris:
Se priser ved at klikke på “Billetter” øverst i menuen.

Andet:
Alkohol: Ikke tilladt
Stoffer: Ikke tilladt
Rygning: Kun på det isolerede rygeområde.
Alderskrav: Minimum 18 år.
Kærlig festival er for både par og singler

Pakkeliste:

  • Drikkedunk

  • Tøj du kan bevæge dig i.

  • EVENTUELT:

  • Termokop med tæt låg

  • Yogamåtte

  • Sarong/tørklæde

  • Lagen til massageworkshops

  • Stort håndklæde til brug på yoga måtter og madrasser.

  • Massageolie (Vi anbefaler mandelolie eller andet uden parfume)

  • Glimmer (skal være bionedbrydeligt)

  • Instrumenter

  • Se mere inspiration HER

Er det andet du savner svar på?
Så tjek vores FAQ side.