
KÆRLIG FESTIVAL
Adam Mads Heindorf

Nutidens Alkymist
Adam er arrangør af KÆRLIG festivalen samt grundlægger og leder af Adamas Centeret. Han er guldsmed og spirituel kanal for sjælsbilleder, hvor han arbejder gennem meditation og kreativitet.
Adam er oplært i tantra, som en integreret buddhistisk tilgang til livet og hverdagen. Adam arbejder med den seksuelle energi, gennem forløb med både mandlige og kvindelige partnere. Tantra handler om bevidsthed - og den mest effektive vej, er ved at forene seksualitet og ånd, hvor proces er nøgleordet. Tantra er et redskab til personlig udvikling, gennem meditationer, energiarbejde, healing, yoga, delinger, refleksioner og fortrolighed. Hvor man får afprøvet grænser, eksperimenteret og leget. Der både kan komme ned i dybe tunge lag og samtidig give smukke forløsninger som åbner op til nye planer. Tantra er et møde i hjertet, hvor man udveksler, med kærlighed og ærlighed som udgangspunkt. Adam vil facilitere workshops med meditation og energiarbejde på KÆRLIG. Adam er desuden en af drivkrafterne bag retreat centeret Sukkerfabrikken på Langeland, hvor KÆRLIG afholdes.
Adam fortæller om sig selv
Tantra er blevet en livsstil for mig. En måde at være i verden på og en måde at møde andre mennesker i hjertet. Min erfaring er at det seksuelle rum er et utrolig effektivt sted til at arbejde med tantra. Fordi man oplever konfrontationerne så nemt. Man behøver ikke en partner der ved en masse om at tricke. Man skal bare mødes og være. Så opstår der naturligt masser at arbejde med. Fordi den seksuelle energi er så stærk i os.
Tantra er bevidsthed - Det er vejen til personlig spirituel udvikling. Vejen til frihed.
Tantrikerner minder om alkymisterne. Det handler i store træk om den samme nysgerrighed og tilgang til livet, set fra to forskellige verdensdele. Til daglig arbejder jeg som guldsmed og laver sjælssmykker. Et sjælssmykke er et særligt personligt smykke – der samtidig er et redskab til personlig udvikling. Jeg arbejder gennem meditation, som kanal for den spirituelle energi. Under sessionen former sjælsbilledet sig sammen med budskabet, som jeg viderebringer. Dette bliver et healingssymbol for bæreren og en støtte videre gennem livet.
WORKSHOPS
Åbningen
Velkommen til åbningen af fjerde års KÆRLIG Festival! Vi glæder os til at starte denne rejse sammen med jer og begynder i det store telt med en varm velkomst, hvor vi sætter scenen for festivalens oplevelser. Vi vil lave øvelser, der styrker vores fællesskab og livemusik vil skabe en stemningsfuld ramme. Vi danner familiegrupper, som vil være vores støttebase gennem festivalen. Lad os begynde denne fejring af kærlighed og forbindelse med åbne hjerter og nysgerrighed. Velkommen!
Tantra som livsvej – talk & meditation
Kom med til en inspirerende talk, hvor Adam deler ærligt om sit liv med tantra, og hvordan det former hans valg, relationer og måde at være i verden på.
Workshoppen afsluttes med en guidet meditation, hvor du inviteres til at lande i kroppen og mærke forbindelsen til dig selv og livet.
En hjerteåbnende session med indsigt, nærvær og ro.
Afslutning Søndag
Velkommen til den afsluttende workshop på KÆRLIG Festival 2024! Som afslutning på vores rejse sammen vil vi samle og integrere de oplevelser og indsigter, vi har fået under festivalen. Her vil der være mulighed for at se på din egen personlige rejse undervejs i ugen og ud i fremtiden. Vi laver øvelser, delinger og hører dejlig musik.
Lad os fejre afslutningen på KÆRLIG Festival 2024 med åbne hjerter og dyb taknemmelighed for den rejse, vi har delt.








































































