Tilbage til Alle begivenheder

At Hele Mine Rødder


“AT HELE MINE RØDDER” 

Vores barndom og familiehistorik påvirker os – mere end vi tror.

Vi er alle vokset op med et bestemt familiemønster, der er præget af bestemte værdier, roller og udtryksformer.

Vi kan måske være tilbøjelige til at tro, at vi er fri af fortiden, men ofte er vi dybt påvirkede af den.Mange af os lever med sår eller brud i forhold til det, vi er rundet af. De fleste familier har noget ”vi ikke gør”, noget vi ”ikke taler om”, der er det, ”der aldrig bliver sagt højt” eller det, som er ”du ved nok hvad”.

Elementer i familiens dynamik og historik, som påvirker – uden at vi helt ved hvordan. Bestemte mønstre kan gå igen i generationer og skabe utryghed, ubalance, manglende tilhørsforhold, rodløshed og mindreværd og sætte sig i uforløste ønsker, drømme eller muligheder-og endda ubevidst leve videre i vores relationer i f.eks. vores parforhold, forældrerolle etc.

 Du kan arbejde med at bryde disse konstellationer – nok er du rundet af en særlig muld, men du er ikke din familie eller dens krav og forventninger, hemmeligheder eller påvirkning.

Vi vil sætte lys på, at du er dig i dig selv. Et helt menneske med lov og ret til at vælge din egen vej. Skabe dine egne muligheder. 

Men det kræver, at du heler dine rødder. Får brudt med gamle mønstre og skabt dine egne.

En hel uge arbejder vi med familiehistorik, rødder, frigørelse og opbygning af det nye.

Det bliver afholdt  på Adamas centeret i Langelands smukke omgivelser. Vi skal nemlig have luft og hav, højt til himlen og nærhed til strand, så vi kan reflektere, føle efter, række ud og skabe nyt.

Vil du med?

Vi vil arbejde terapeutisk gennem gruppeterapi og andre terapeutiske metoder og aktiviteter.

Der er gode muligheder for fordybelse, meditation og mindfulness og ophold i den skønne natur på Langeland.

Vi vil sammen skabe kontakt til og rumme ‘rodarbejdet’ og alle de dertil hørende følelser.

Der vil desuden være kortere vandringer i den skønne natur tæt på skov og strand , foredrag samt kulturelle indslag og oplevelser.

UNDERVISEREN

Mit navn er DORTE FALCH. Jeg har en mangeårig bred & solid erfaring i at arbejde med mennesker i udfordrende livssituationer.

Jeg fattede hurtigt særligt interesse for det se det enkelte menneske i en sammenhæng med sine relationer herunder familien/ kærlighed og øvrige sociale relationer. Ligesom jeg gennem årene navnlig har fattet stor mening i at arbejde i en løsningsfokuseret forståelsesramme.

Her har jeg gennem nærvær og fordybelse samt naturligvis faglighed inspireret til at finde egne nye muligheder og nye veje.

Forplejning

Sukkerfabrikkens personale sørger for at forkæle os med fuld forplejning. Økologisk, sundt, nærende, mættende, lækkert, og hjemmelavet både morgen, middag og aften. Primært vegetarisk og indimellem kan der forekomme supplerende retter med fisk og kylling. Ligesom der vil være te, kaffe og frugt til rådighed.

Overnatning
Hver deltager får et hyggeligt værelse på Sukkerfabrikken.

Stedet
Sukkerfabrikken er en historisk bygning i Tranekær, som emmer af god stemning med en hjemlig atmosfære. Der er hyggelige stuer, værelser og gode rum til at arbejde i. Sukkerfabrikken af omgivet af en skøn park med sø og skovbryn, så der er gode muligheder for at finde sig en hyggekrog – både inde og ude.

Området
Tranekær Slot ligger et stenkast fra Sukkerfabrikken. Her er blandt andet medicinhaverne og TICKON parken med naturkunst, som er fulde af inspiration. Desuden er der kun 2 km til stranden, hvis du er til en morgendukkert. Området har en fantastisk smuk natur og skoven starter direkte i haven.

Sprog
Dansk

Pladser
Max 12 deltagere

Priser
Retreat: 7.950,- kr.

Forrige
Forrige
17. maj

Spirituel Festival på Ledreborg Slot

Næste
Næste
19. juni

Vital Festival