
KREATIV FESTIVAL
Fru Grøn
Mød Fru Grøn – Anne Grete Rasmussen
Fru Grøn er en passioneret formidler, økologisk haveambassadør og tidligere lektor fra Ankerhus, University College Sjælland. Med baggrund i sundhedspædagogik og teknisk samfundsvidenskab har hun i mange år delt sin viden i bl.a. BOLIUS.dk – og i sin egen frodige have dyrker hun både blomster og spiselige planter med fokus på sundhed og biodiversitet.
Hun tror på, at når vi dyrker økologisk og i balance med naturen, opstår der phytochemicals – planternes egne forsvarsstoffer, som også styrker os mennesker gennem mad, te, duft og nærvær.
På KREATIV Festivalen inviterer Fru Grøn dig til at opdage planternes helende potentiale og giver tips til at dyrke medicinplanter i altanen, haven eller grøftekanten. Samtidig bliver der mulighed for at besøge de unikke medicinhaver lige ved siden af Tranekaer Center.
WORKSHOP PÅ KREATIV
Medicinplanter i haven og på tallerkenen
Hvordan dyrker du dine egne medicinplanter – og hvordan kan de støtte din sundhed? Fru Grøn guider dig ind i planternes verden og deler sin viden om deres smag, duft og virkning. Du lærer, hvordan vilde og økologisk dyrkede planter udvikler særlige næringsstoffer, der styrker både immunforsvar og velvære.
Vi besøger Nordeuropas største medicinhaver i Tranekær – med seks haver, der hver fokuserer på et område af kroppen:
• Åndedræt og kredsløb
• Urinveje og kønssystem
• Fordøjelse og stofskifte
• Infektioner og immunforsvar
• Nervesystem og bevægeapparat
• De fem sanser
Få ny inspiration til, hvordan du bruger planterne i mad, te, snaps og hjemmelavede produkter – med respekt for både natur og krop.