Tilbage til Alle begivenheder

GULDSMEDEN Foredrag

FOREDRAG MED GULDSMEDEN

I forbindelse med Kunstnernes Åbne Døre på Langeland, holder Adam Mads Heindorf et foredrag på Sukkerfabrikken, om sit liv som guldsmed og sin passion for sjælssmykker.

Det sker søndag den 31. marts 2024
Klokken 15.00 til 16.00

Guldsmedens Rejse: En Fortælling om Balance og Selverkendelse

Adam Mads Heindorfs rejse begyndte med et guldsmedeværksted i godskontoret ved Tranekær Slot tilbage i 2002. Efterfølgende fulgte en strålende karriere i København, hvor han skabte smykker til både kongelige og store stjerner. Men bag den glamorøse facade lå der også nedture - stressen, det usunde mønster med at glemme sig selv og knokle på i døgndrift for firmaet. Det var en rejse fra at være fanget i ambitionernes og illusionernes snørklede net til at finde nærvær i nuet og roen i hverdagen.

Trods udfordringerne har det været en fantastisk rejse, som Adam ikke ville være foruden. Han har gjort sig en masse erfarigner og mødt utallige dejlige mennesker på vejen. Alt dette udgør fundamentet, han bygger videre på i dag - blot på en sundere og mere afbalanceret måde.

Adam Mads vil dele sin personlige rejse med os og hvordan den har formet hans syn på guldsmedehåndværket og smykkekunsten. Han vil også dykke ned i sit arbejde med sjælssmykker - et smykke, der også er et redskab til personlig udvikling. Gennem meditation fungerer Adam Mads som en kanal for den spirituelle energi, hvor sjælsbilledet formes sammen med et dybtgående budskab, der bliver til et healingssymbol til støtte for bæreren gennem livets rejse.

Kom med på en rejse gennem tid og ånd og lad dig inspirere af Adam Mads Heindorfs unikke tilgang til guldsmedehåndværket og skabelsen af smykker med dyb spirituel betydning.

Forrige
Forrige
30. marts

KUNST i Påsken

Næste
Næste
1. april

KUNST Fernisering & Jubilæum